Fuglestemmer

Vi finder her blandt andet de mærkelige buskhøns, også kaldet talegallahøns, som lader deres æg blive ruget af gæringsvarmen fra enorme dynger af rådnende blade. Arterne har meget forskellige stemmer, sammenlign for eksempel en fra Filippinerne (03) og Australien (04).

Det er i den Australske region at spurvefuglene, som udgør over halvdelen af de nulevende fuglearter, har deres oprindelse. De allermest primitive spurvefugle, suboscinerne, har en relativt simpel sang, som de gentager (05). De fleste spurvefugle tilhører en gruppe, man kalder osciner, og som kan variere deres sang. De mest primitive osciner findes i Australien. Det er kratfuglene, som kun har nogle få temaer (06), og lyrefuglene, hvis sang er mere varieret (07).

Der er mange andre gamle spurvefuglegrupper i den Australske region. Nogle af dem er formidable sangere, som for eksempel den Grå Tornskadedrossel (08), der har en sang, der kan minde om Nattergalens. Det er ikke kun spurvefugle, der kan have mange forskellige temaer i deres sang. Mens nogle arter gøge (09), ligesom vor hjemlige Gøg kun har et enkelt eller to temaer, er der andre gøge, der har et større repertoire (10).

Man kan i dag ved hjælp af DNA-sammenligning afgøre fuglenes indbyrdes slægtsforhold, men nogle har man endnu ikke undersøgt. Man har for eksempel traditionelt henregnet juveldrosler (11), piskedrosler (12) og vagteldrosler (13) til samme familie på grund af visse ligheder, men man har endnu ikke sammenlignet deres DNA. Det kan meget vel tænkes, at de slet ikke er hinandens nærmeste slægtninge.

Man kan ved hjælp af DNA-sammenligninger også afgøre hvad vej, en fugl har spredt sig. Man har for nyligt kunnet påvise, at kolonisering af øer ikke altid sker fra fastlandet. Der er en en række fugle, der er ø-specialister. De spreder sig fra ø til ø, og enkelte har endog fra tid til anden invaderet fastlandet. Mange kejserduer (14, & 15) findes helt ude på de fjerneste Stillehavsøer, og det samme gælder frugtduer (16) og fløjtere (17). Indsamling af DNA-prøver på Salomonøerne er vigtig for at forstå spredningen af disse og andre grupper.